Smykkesten og Fritid har en fysisk butik i Frederiksværks [eksternt link] charmerende gågade, der ligger lige ud til kanalen.
[pic_kanal]
Kanalen gav i gamle dage vandkraft til byens industri. Den første produktion til at udnytte vandet der løb gennem kanalen i Frederiksværk var et agatsliberi bygget på foranledning af Frederik IV i ca. 1728. Det var dog kun et af mange forsøg på at udnytte vandkraften og byen har også bla. haft et kobbervalseværk, et kanonstøberi [eksternt link] og et krudtværk [eksternt link].
Idag er der desværre (os bekendt) intet tilbage af det vanddrevne agatsliberi, men i vores lille butik kan købes agater i mange forskellige varianter, ligesom vi af og til selv skærer og sliber lidt agat og flintesmykker.
[pic_1_maskiner] [pic_2_maskiner][pic_3_maskiner]
Vi har desuden et stort udvalg af sten, mineraler og fossiler for stensamleren. Derudover et stort udvalg af skind- og lædersnøre og 1000'vis af perlestrenge i smykkesten og mange andre smykkematerialer. Vi forhandler desuden garn fra bla. Mayflower, Jarbo, Gründl, Cewec, Hooked & er også DROPS Superstore. Se det fulde sortiment af DROPS garner her [link].
[pic_perler] [pic_skind_laeder] [pic_smykkedele].
Butik: Nørregade 28A - 3300 FrederiksværkÅbningstider:Mandag til torsdag kl. 10.00 - 17.30Fredag: 10.00 - 18.00Lørdag: 10.00 - 14.00