Ankers Cardigan – My Size

45,00 DKK

Ankers Cardigan – My Size har et bærestykke, der består af ribsegmenter med udtagninger efterfulgt af klassiske raglanudtagninger. Cardiganen strikkes oppe fra og ned, og der strikkes frem og tilbage på en lang rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. De første og sidste 7 m på p strikkes i rib og overlapper for at danne knapstolper.

Størrelsesguide

Ankers Cardigan – My Size bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 3-6 cm. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. Mål dig selv med et målebånd, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Eksempel: Du måler dig selv med et målebånd rundt om brystet (eller maven, hvis det er det bredeste sted på din krop) til 94 cm. Det svarer til, at du bør strikke en str. M.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL

Cardiganens overvidde: 89 (93) 98 (106) 112 (122) 133 cm

Mål: Hel længde: 51 (55) 55 (58) 58 (60) 60 cm

Strikkefasthed: 24 masker x 34 pinde i glatstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (80 eller 100 cm); strømpepinde 3,5 mm (hvis der ikke strikkes med Magic Loop-teknik)

Ikke på lager

Varenummer (SKU): T0005-dk Kategori: Tag:
Beskrivelse

Materialer: 300 (300) 350 (350-400) 400 (400-450) 450-500 g Pernilla fra Filcolana (50 g = 175 m) eller 450 (500) 550 (600) 650 (700) 750 g Alpakka fra Sandnes Garn (50 g = 110 m), 8 (8) 8 (9) 9 (10) 10 små knapper (ø = 10-12 mm)

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)

Se klassifikationen af sværhedsgrad her.

Opskriften sendes som PDF-fil til din mail.

Knapper kan findes her.

Den hvide Ankers Cardigan – My Size er strikket i Pernilla fra Filcolana i farven Marzipan melange [977].

Yderligere information
Vægt 0,05 kg
Shipping & Delivery


Vi sender med GLS

Du har tre muligheder når du handler hos os.
Afhentning i vores butik i Frederiksværk, afhentning i GLS pakkeshop eller levering til døren.
Når vi sender pakker tager vi den faktiske pris for forsendelsen, det mener vi er mest fair. Handler du som firma og vælger levering, sendes pakken som erhvervspakke.

Levering/modtagelse

  • Vi sender pakker hver dag, og pakker også din pakke hurtigst muligt.
  • Har posten været for hårdhændet ved dine varer? Kontakt ikke transportøren, men skriv til os, så tager vi os af det og får fremsendt en ny vare i en fart.
  • Vi pakker i genbrugsmaterialer, det er ikke altid lige kønt, men det sparer miljøet for en masse CO2 udledning at genbruge pakkematerialer. Alt pakkes forsvarligt :-)