Jenny Jacket V-neck

50,00 DKK

Jenny Jacket V-neck strikkes oppefra og ned. Først strikkes ryggen frem og tilbage i smockstrik. Der strikkes vendepinde for at skabe skulderhældning. Derefter samles m op øverst på rygstykket og skuldrene strikkes herfra. Kroppen strikkes frem og tilbage på rundpind. Ærmerne strikkes rundt i smockstrik. Til slut samles der m op langs forkanterne, og der strikkes en dobbeltstrikket knapstolpe herfra.

Strik en prøvelap for at tjekke din strikkefasthed, inden du går i gang. Husk at vaske den, inden strikkefastheden måles.

Ikke på lager

Varenummer (SKU): T0258-dk Kategori:
Beskrivelse

Størrelsesguide

Jenny Jacket V-neck bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 15-20 cm i størrelserne XS til L, omtrent 13-18 cm i størrelserne XL og 2XL og omtrent 5-10 cm i størrelserne 3XL, 4XL og 5XL. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige jakke er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En jakke i str. S har overvidden 107 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 17 cm.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Overvidde: 101 (107) 112 (117) 123 (133) 139 (144) 155 cm

Længde: 53 (55) 59 (61) 64 (67) 68 (71) 72 cm målt midt bag uden halskant

Strikkefasthed: 30-31 m x 29-30 p på pind 4 mm i smockstrik = 10 x 10 cm efter vask og blokning

Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40, 60, 80 og/eller 100), 3 mm (100 cm), strømpepinde 3 mm 3,5 mm og 4 mm (hvis ærmerne ikke strikkes med Magic Loop-teknik)

Materialer: 350 (350) 400 (450) 450 (500) 500 (550) 600 g Tynn Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 205 m) eller 400 (400) 500 (500) 500 (600) 600 (600) 600 g Pelsuld 8/2 fra Hjelholts Uldspinderi (100 g = 400 m) strikket sammen med 175 (175-200) 200 (200) 225 (225) 250 (250-275) 275 g Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive (25 g = 225 m) eller Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) eller Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m), 4 knapper (Ø = 18-20 mm)

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ ★ (5 ud af 5)

Se klassifikationen af sværhedsgrad her.

Opskriften sendes som PDF-fil til din mail.

Knapper kan findes her.

Den grå Jenny Jacket V-neck er strikket i Tynn Peer Gynt fra Sandnes Garn i farven Lys gråmelert [1021] sammen med Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn i farven Natur [1012].

Yderligere information
Vægt 0,05 kg
Shipping & Delivery


Vi sender med GLS

Du har tre muligheder når du handler hos os.
Afhentning i vores butik i Frederiksværk, afhentning i GLS pakkeshop eller levering til døren.
Når vi sender pakker tager vi den faktiske pris for forsendelsen, det mener vi er mest fair. Handler du som firma og vælger levering, sendes pakken som erhvervspakke.

Levering/modtagelse

  • Vi sender pakker hver dag, og pakker også din pakke hurtigst muligt.
  • Har posten været for hårdhændet ved dine varer? Kontakt ikke transportøren, men skriv til os, så tager vi os af det og får fremsendt en ny vare i en fart.
  • Vi pakker i genbrugsmaterialer, det er ikke altid lige kønt, men det sparer miljøet for en masse CO2 udledning at genbruge pakkematerialer. Alt pakkes forsvarligt :-)