Weekend Slipover

45,00 DKK

Weekend Slipover strikkes oppefra og ned. Først strikkes øverste del af ryggen frem og tilbage, idet hældning af skuldrene formes med vendepinde. Herefter strikkes skuldrene, der samles fortil for at danne forstykket. Forstykket og ryggen samles herefter for at danne kroppen, der strikkes rundt på rundpind. Ribkanten i halsen og i ærmeåbningen strikkes til sidst, og sidstnævnte strikkes med indtagninger ved ærmegabet.

Ikke på lager

Varenummer (SKU): T0160-dk Kategori:
Beskrivelse

Størrelsesguide

Weekend Slipover bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 20-25 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige slipover er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En slipover i str. S har overvidden 112 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 22 cm.

Modellen på billedet bærer en str. XS og har et brystmål på 82 cm og er 164 cm høj.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Slipoverens overvidde: 107 (112) 117 (123) 131 (141) 151 (160) 171 cm

Længde: 58 (59) 60 (61) 62 (63) 64 (65) 66 cm (målt midt bag uden halskant)

Strikkefasthed: 15 masker x 20 pinde i glatstrik på pind 5,5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning

Vejledende pinde: Rundpind 5,5 mm (60 og 80 og/eller 100 cm), rundpind 5 mm (80 eller 100 cm), rundpind 4,5 mm (40 cm)

Materialer: 400 (400) 400 (400) 400 (400) 500 (500) 500 g Håndværksgarn fra Hjelholts Uldspinderi (100 g = 200 m) strikkes sammen med 75 (75) 75 (75) 100 (100) 125 (125) 125 g Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive (25 g = 212 m) eller Silk Mohair fra Isager Garn (25 g = 212 m)

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)

Yderligere information
Vægt 0,05 kg
Shipping & Delivery


Vi sender med GLS

Du har tre muligheder når du handler hos os.
Afhentning i vores butik i Frederiksværk, afhentning i GLS pakkeshop eller levering til døren.
Når vi sender pakker tager vi den faktiske pris for forsendelsen, det mener vi er mest fair. Handler du som firma og vælger levering, sendes pakken som erhvervspakke.

Levering/modtagelse

  • Vi sender pakker hver dag, og pakker også din pakke hurtigst muligt.
  • Har posten været for hårdhændet ved dine varer? Kontakt ikke transportøren, men skriv til os, så tager vi os af det og får fremsendt en ny vare i en fart.
  • Vi pakker i genbrugsmaterialer, det er ikke altid lige kønt, men det sparer miljøet for en masse CO2 udledning at genbruge pakkematerialer. Alt pakkes forsvarligt :-)